Høns på Haslev Bibliotek!
Vi har fået høns på Haslev Bibliotek
Af
Fra august til december kan i træde ind i Marianne Iben Hansens forunderlige børneunivers i udstillingen om "Lille Frøken Pingelpot"
Historien om den lille kylling med det sære vrøvlesprog bliver bragt til live, og i kan gå på opdagelse i den ikke helt almindelige hønsegård fyldt med høns, haner, kyllinger, hårtørrere og masser af rim og leg med ord.
Så har du børn med på Haslev Bibliotek, er der en oplagt mulighed for at lege i hønsegården, hilse på hønsene og hygge jer med historien om "Lille Frøken Pinglepot" - måske med vrøvleremsen "umchilligum okkenokkenikkenum" på hjernen efterfølgende 😊
0., 1. og 2. klasserne kan booke Pingelpot-forløbet "Hvem bestemmer i hønsegården" i oktober /november. Det kan lærerne gøre her. Der er begrænset antal forløb, så der kan bookes efter "først til mølle" princippet.