Hekseafbrændinger
Sankt Hans markerer den tid på året, hvor danskerne samles til hyggeligt samvær med venner, familie, og de nærmeste i nabolaget. Her risikerer vi – frivilligt - at vores tøj efterfølgende kommer til at lugte af røg, samt når til en bred enighed om at ”Shu-bi-duas udgave af Midsommersangen er nu en gang den bedste”. Taler, fællessang, et kæmpe bål, og kronet på værket: en heks som bliver brændt, er tilsyneladelse vores foretrukne måde at fejre Johannes Døberens (også kendt som Sankt Hans) fødselsdag.
Af biblioteket
Denne artikel står i heksens tegn, nærmere bestemt det mørke kapitel i danmarkshistorien, hvor kvinder og mænd blev beskyldt for at stå i ledtog med djævlen. Der blev ført ca. 1000 hekseprocesser i Danmark i årene 1536-1686, hvilket måske ikke lyder af meget i nutidigt målestok, men dengang var landets befolkningstal på ca. 500.000.
Den gængse fortælling om hekseprocesserne i Danmark er, at det var kvinder, som blev anklaget, og derefter brændt på bålet. Dette er ikke forkert, men også mænd blev anklaget og henrettet. Det menes at ca. 100 ud af de 1000 henrettede, var mænd. I Sverige, Tyskland og Skotland så man også børn lide under frygten for sort magi. I Danmark var det ikke kirken, som stod i spidsen for at finde, og gøre det af med heksene, som man så det i andre lande. I stedet var det normale mennesker, som anklagede hinanden. Det blev intensiveret efter at Kong Christian 4. ulovliggjorde alt form for magi, og en stemning blev pisket op. Pludselig så folk spøgelser (hekse) over alt.
Modsat hvad man måske forestiller sig, blev hekseprocesserne udført med ordentlighed, og behandlet som en del af det danske retssystem. Anklagede man f.eks. sin nabo for at være heks, skulle man i retten kunne bevise sin påstand, og overbevise en dommer om naboens forbindelser til det onde. Ca. halvdelen af de anklagede blev frifundet. Blev man bevist heks, og derved dømt til døden, kunne man være "heldig" at få en mildere straf i form af at blive halshugget, inden at kroppen blev smidt på bålet.
Der er ingen historiske kilder, som påviser, at der skulle være en forbindelse mellem henrettelserne
og vores nuværende tradition med at brænde en hekse-dukke på bålet. I 1800tallet anså man Sankt Hans for at være en overgangsperiode, hvor både god og ond magi var ekstra kraftfuldt. Derfor, for at skræmme hekse på deres flyvende koste, antændte man bål. Lyset skulle holde det mørke bort.
At tilføje en dukke på bålet (muligvis en tradition lånt fra Tyskland), så man først i 1920’erne, og vi skal endnu længere op i danmarkshistorien, før man iklædte dukken kvindetøj.
Er du interesseret i at læse mere om hekse og deres periode i danmarkshistorien, så vi samlet en masse god litteratur nedenfor. God læselyst!